Afbudsrejser til Grækenland

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Grækenland

Grækenland besøges årligt af små 25 millioner turister, og det er et imponerende målestok for et land, der selv kun har 11 millioner indbyggere. De besøgende drages af landets gudsbenådede strande og troværdige sommervejr, det festlige natteliv, historiske seværdigheder og naturlige skønhed. Et besøg hos de græske guder i landets hovedstad Athen er en mægtig oplevelse for alle, men der er også rig mulighed for at besigtige de smukke perlemorsstrande på en af de fortryllende Middelhavsøer.

Når du kommer til Grækenlands hovedstad Athen er du trådt over dørtærsklen til Europas klassiske kultur. Din fornemste opgave er at finde vej til Akropolisklippen med den fantastiske tempelruin, Parthenon. Templet er opkaldt efter Zeus'' yndlingsdatter Athene, hvis tilnavn netop var Parthenon - den jomfrufødte. Parthenon betyder således jomfruboligen. Fra toppen af Athen kan du desuden nyde det historiske vingesus på ''utragisk'' vis i et af de gamle amfiteatre. Oplev for eksempel Sofokles'' Kong Ødipus på det smukke Dionysosteater, der er hugget ud på Akropolisklippens sydlige side. Endelig har du fra klippen en udsøgt udsigt over Gudernes by. Det kan også anbefales at foretage en spadseretur i Athens gamle bykvarter Pláka, hvor lokale butikker og hyggelige tavernaer sætter din græske ferieoplevelse i relief. Ud over Pláka, er der adskillige både permanente og ad hoc markeder, hvor der sælges alt fra smykker til malerier og fodboldtrøjer. Piræus Havn i Athen er ligeledes et godt afsæt for at se
nærmere på nogle af de græske paradisøer, og der er perfekte forbindelser til de fleste af øerne.

Den største og populæreste ø er naturligvis Kreta, Zeus'' fødested. Kreta lokker med sine hvide, endeløse strande og krystalklare vand, som med en absolut idyllisk natur og en fascinerende historie, opfylder alles krav til en betagende ferie. Kretas køkken har samlet det alt det bedste fra den græske kogekunst, og menukortet er spækket med indbydende lækkerier, vi kender så godt, men som bare smager bedst i Grækenland. Tzatziki, mousaka, gyros og alskens delikate fiskeretter fås næppe bedre end på Kreta.

En anden af de yndede øperler er Rhodos. Her er klimaet, ligesom på Kreta, behageligt hele året, og det vrimler med spændende lokalhistorie, hvor end du færdes. Øen huser en lang række små, hyggelige landsbyer og små fiskerlejer, og landskabet bølger i frodige vinmarker og grønne skovarealer. Rhodos er naturligvis også velegnet til badeferie, og særligt ned langs østkysten bugner det med fænomenale sten- og sandstrande med Faliráki som den mest indbydende.

Kos er et tredje bud på en fantastisk øferie. Øen har endnu flottere strande end Kreta og Rhodos, og nattelivet er farvestrålende og alsidigt. Den største by er Kos by, hvor restauranter, barer og tavernaer ligger side om side og frister med græske specialiteter.

Vil du opleve en af Grækenlands allersmukkeste øer, er Santorini bestemt en seriøs bejler. Santorini er hypnotiserende, og det er vanskeligt ikke at blive forført af øens særegenheder. Santorini bekræfter alle de bedste fordomme om Grækenland: Hvide kridthuse med blå døre og vinduesskodder, spektakulære klippeformationer med landsbyer, og mageløse solnedgange, der på magisk vis fjerner alle bekymringer og omslutter dig af lutter lykke fra top til tå.

Afbudsrejser til Grækenland

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.



Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.