Afbudsrejser til Kalymnos

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Kalymnos, Grækenland

Kalymnos er den fjerde største af De Dodekanesiske Øer og beliggende i den sydøstlige del af det græske øhav tæt på den tyrkiske vestkyst. Øen er på størrelse med Læse, har små 17.000 indbyggere og er fortsat relativt turistfattigt. Man har således god plads til i ro og mag at nyde den fænomenale natur, de lækre strande og de smukke omgivelser. Ved første øjekast kan Kalymnos give et noget spartansk indtryk med sine nøgne, golde bjergrygge, der skyder op ude i horisonten, men mellem de høje bjerge skyder frodige, grønne dale op, mens duften af friskdyrkede grøntsager, oliven- og mandarintræer pirrer næsen. Kalymnos har en lille lufthavn med forbindelse til Athen, men det er nemmere at flyve til naboøen Kos og nå Kalymnos med den lokale færge. Turen tager kun en god halv time, og den er skøn i selskab med de azurblå bølger og den gavmilde græske sol.

Den største by på Kalymnos er havnebyen Pothia. Byen, der ligger på sydkysten, har knap 10.000 fastboende og er bygget som et amfiteater omkring den travle havn med hvidkalkede huse, der klatrer op ad bjergskråningerne. Havnepromenaden er omkranset af hyggelige taverner, og det er en oplevelse i sig selv bare at sidde og iagttage det glade folkeliv. Også bymidten er livlig, og man oplever det ægte græske hverdagsliv i form af trange gader, taverner og caféer.

På øens vestkyst finder man imidlertid Kalymnos' to største og bedste badebyer, Myrties og Massouri, der pø om pø har vokset sig sammen. Byerne er omgivet af skyggefulde grønne
omgivelser og råder over fantastiske strande med rullesten og mørkt sand. Tempoet er roligt i bedste sydlandsstil, og stedet indgyder således til afslapning. Fra stranden er der en sublim udsigt over naboøen, Telendos, også kaldet den sovende prinsesse.

Kalymnos er perfekt til dem, der elsker at nyde strandlivet og en god bog i skyggen fra parasollen, men der er bestemt også noget at komme efter for dem, der ønsker lidt mere aktivitet på sin ferie. Øen er oplagt til vandreture i de kuperede terræner, og man kan for eksempel følge æselstierne og på den måde undgå de skarpe sten og mange tidsler. Med sine mange golde bjerge, er Kalymnos også et yndet mål for bjergbestigere, og der er masser af muligheder for at prøve at klatre - også som nybegynder. Mandarindalen er det eneste sted på øen, hvor der findes jordbrug, og i de liflige dale dyrkes alt fra citrusfrugter til mandariner og oliven. Gå en tur i dalen, og nyd duftene og den fine udsigt. Endelig må man ikke snyde sig selv for et besøg i en af øens mange grotter og laguner, hvoraf to har smukke drypsten. Den flotteste er Skalia-grotten, der dog er en smule svært fremkommelig. Når man kommer frem, er grotten dog al besværet værd. Indgangspris er 14 euro eller godt 100 kr.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Grækenland
Grækenland besøges årligt af små 25 millioner turister, og det er et imponerende målestok for et land, der selv kun har 11 millioner indbyggere. De besøgende drages af la...

Afbudsrejser til Kalymnos

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Grækenland

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.