Afbudsrejser til Santorini

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Santorini, Grækenland

Grækenland råder over mange skønne pletter, men Santorini er uden tvivl et af de allersmukkeste steder og frem for alt det perfekte rejsemål, hvis man ønsker at opleve et stykke af "det virkelige Grækenland". Her knejser høje klipper ud mod det blå Middelhav, så langt øjer rækker, mens de karakteristiske hvidkalkede huse med runde tage og blåmalede døre og vinduesskodder, skyder op på må og få op ad de spektakulære klippeskrænter, hvorfra man næppe får en smukkere solnedgang noget andet sted i Europa. Santorini er én af turisternes største favoritter. Intet under. Men Santorini er...

Den storladne, varierede natur er et af Santorinis store trækplastre. Øens vestkyst er stejl og rig på bjerge, hvorimod østkysten bugner af kilometerlange sandstrande med dybblåt vand og sort lavasand. Overalt mødes du af varme smil og en fantastisk gæstfrihed, som ikke kan undgå at smitte af på dit eget humør.

Trods Santorinis beskedne størrelse er her en lang række herlige feriebyer i vente. Oplev for eksempel Kamari med sin indtagende strandpromenade med barer, forretninger og tavernaer en masse. I Kamari kan du også fascineres af den lokale bykirke fra midten af det 11. århundrede, ligesom du kan nyde udsigten fra toppen af bjerget, Mesa Vouna, som kan nås enten til fods eller med hjælp fra æselryg. Besøg også byen Fira, som er at betragte som Santorinis hovedby, beliggende lidt vest for Kamari. Her kan du blandt andet nyde atmosfæren i den hyggelige bymidte eller fortabes over de halsbrækkende
klipper og bjergskråninger ned mod vandet langs kysten. Santorinis nordligste punkt er bjerglandsbyen Oia, der ligger overdådigt placeret midt på en klippetop. Oia er et sandt must, når man rejser til "Kykladernes Perle", som Santorini poetisk kaldes. Byen, der ligger små 25 kilometer fra Kamari, efterlader en helt og aldeles formidabel udsigt over Santorini og de nærmeste naboøer, og så er det her, du får dit livs flotteste solnedgang. Tre kilometer fra Oia kan du nyde den lune aftenvind i den pragtfulde lille havn på en af de stemningsfyldte, traditionelle græske tavernaer. God fornøjelse!

Se vores sektion om Afbudsrejser til Grækenland
Grækenland besøges årligt af små 25 millioner turister, og det er et imponerende målestok for et land, der selv kun har 11 millioner indbyggere. De besøgende drages af la...

Afbudsrejser til Santorini

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Grækenland

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.