Afbudsrejser til Veneto

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Veneto, Italien

Veneto klinger måske ikke som navnet på en af Italiens mest kendte regioner, men ikke desto mindre er det den mest besøgte i hele Italien. Ikke færre end 60 millioner turister lægger hvert år vejen forbi den italienske perle, som blandt meget andet byder på klassikeren Venedig, Gardasøen og Dolomitterne.

Venetos naturlige skønhed gør sammen med den enorme mangfoldighed området til et af de mest spændende i Italien. De tre v'er, Venedig, Vicenza og Verona, er alle berømte for sin forrygende arkitektur, kirker og museer. Uden for byskiltene - i det landlige opland - findes villaer med flamboyante fresker med scenarier fra antikkens mytologi. I lagunen omkring Venedig indfinder sig travle fiskerihavne og badesteder, og Gardasøen med sit pragtfulde, idylliske bjerglandskab, historiske slotte og udfoldede vandsportsmuligheder er et perfekt sted at holde ferie. I regionens nordlige del våger de pompøse Dolomitter - Italiens største skiområde - over jorden og jordbundenheden på bedste helikoptermanér. Veneto-sletten - et stort, buet landområde - er spækket med kontraster og er således et symbol på Veneto i sig selv. De arkaiske, dvs. ældgamle, små og større byer er fyldt til randen med indtagende historie, og deres storladne, mangesidede arkitektur er verdensberømt. Kilden til egnens velstand skal findes og ses tydeligt i de store industriområder uden for byerne. I Veneto er der dog aldrig langt til uovertrufne naturlandskaber, og hvad end man vælger de grønne Eugani-højdedrag, de
stille laguner omkring Venedig eller de himmelstræbende og ærefrygtindbydende Dolomitters bølgende forland, er og bliver Veneto et perfekt feriemål.

Venedig og Veneto kan umiddelbart synes at være lidt af et umage par. Venedig er en fuldblods romantisk turistby, som nærmest ligner sig selv efter flere århundrer, mens Veneto som region er en fremsynet, kosmopolitisk del af det nye Europa. Ikke desto mindre er den kommercielle arv, der huserer i byerne på fastlandet en direkte arv efter "Adriaterhavets dronning", der i sine velmagtsdage regerede over det meste af Middelhavet. Oplevelserne i Venedig er mange og store, og byen lokker årligt 12 millioner turister til. De kommer for at sejle i gondol gennem gaderne eller tværs over Canal Grande, for at nyde solen og smile om kap med duerne på Markuspladsen, og for at opleve Italiens og måske verdens mest særprægede og enestående by.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Italien
Kender du Italien? Italien er ikke bare pizza, pasta og fodboldfeber. Det er det også! Men Italien er ikke mindst fascinerende historie og storslået arkitektur, det er fa...

Afbudsrejser til Veneto

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Italien

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.