Afbudsrejser til Venedig

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Venedig, Italien


Venedig er én af de mest romantiske byer i verden. Kært barn har mange navne og Venedig er ingen undtagelse. Byen har været kendt under navne som: La Dominante, Serenissima, Vandets by, Den flydende by, og Lysets By. Det specielle ved byen er, at den strækker sig over 118 små øer beliggende i Den venetianske Lagune og Adriaterhavet. I den historiske del af Venedig bor omkring 62.000 mennesker, mens hele området har ca. 272.000 indbyggere.



Tager man til Venedig behøver man ikke nødvendigvis at tage en stor sightseeing guide med og skulle ud og se en masse bestemte ting. Hele stemningen i Venedig med de over 400 broer og sollysets spil i vandet, de gamle gader og huse mv. byder på oplevelser nok til en hel uge med mulighed for selv at udforske byen.



Skal du bevæge dig rundt i Venedig, så prøv en vandbus eller vandtaxa der sejler dig rundt i nogle af de 150 kanaler, som byen består af. Skal det være lidt mere romantisk, er der naturligvis også mulighed for en sejltur i gondol, med egen ?chauffør?. Der er stort set ingen biler i byen, da det er yderst upraktisk pga. de mange smalle broer, og det faktum at stort set alle veje er enten gåstier eller kanaler.



Pga. sit smukke ydre er Venedig en by der har inspireret mange kunstnere i tidens løb. Derfor er Venedig by også fyldt med gallerier og museer med et stort udvalg af smukke kunstværker i særdeleshed malerier.



Mange af malerierne viser naturligvis malerier af Venedig og kan derfor også være en stor historisk oplevelse. Et utal af

malerier har ?Karnevallet i Venedig?, som motiv.



Karnevallet i Venedig blev så vidt vi ved første gang afholdt i 1268. På den tid var maskemagere, højt respekterede og havde deres egne love og loge. Karnevallet begynder 2 uger før aske onsdag ? ca. 40 dage før påske og slutter til ?Mardi Gras? ? dagen før aske onsdag. At opleve et karneval i Venedig skulle være noget af det smukkeste og mest fantastiske. Mennesker kommer fra hele verden for at se og deltage i det store karneval og har fantastiske kjoler, kostumer og naturligvis masker på til optog og store festligheder i gaderne. Maskerne er verdenskendte og kan købes i mange butikker i Venedig. Hver enkelt maske er håndlavet og håndmalet og derfor ikke billig, men de fås i mange størrelser og er en unik og smuk souvenir.



Se vores sektion om Afbudsrejser til Italien
Kender du Italien? Italien er ikke bare pizza, pasta og fodboldfeber. Det er det også! Men Italien er ikke mindst fascinerende historie og storslået arkitektur, det er fa...

Afbudsrejser til Venedig

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Italien

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.