Afbudsrejser til Rimini

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Rimini, Italien

Rimini - beliggende på den sydlige Adriaterhavskyst i det nordlige Italien - er velsagtens den mest kendte og den bedst besøgte ferieby på hele Adriaterhavskysten. Her trives familierne og de unge side om side, og stedet er et slaraffenland for dig, der elsker at bade ved stranden, dyrke vandsport og ellers nyde en varm og gæstfri ferieatmosfære. Her findes et utal af restauranter og butikker i alle prisklasser, og de adskillige iscaféer, pianobarer og diskoteker er med til at holde Rimini i live døgnet rundt. Derudover råder Rimini over en ganske interessant historie, og den gamle bydel er således et sikkert hit for de historieinteresserede. Dette helt igennem charmerende hjørne af Italien byder desuden på gondolbyen Venedig og mosaikbyen Ravenna, ligesom man kan opleve delfinshow i Riccione eller besøge miniputstaten San Marino, hvor der blandt andet kan handles toldfrit.

Rimini er et sandt overflødighedshorn, hvis man er på udkig efter en levende cocktail af strandliv, musik og natteliv. Men også den gamle bydel, der selvsagt er det historiske centrum, er værd at besøge. Stedet oser af historie og charme, der blandt andet kommer til udtryk ved store, smukke pladser samt et væld af storladne monumenter fra forskellige historiske perioder - ikke mindst er Romertiden flittigt repræsenteret. Der er også en stor torvehal, der huser især mad- og herunder fiskemarkeder. Der er desuden et hav af lækre butikker, caféer og gode restauranter, og ønsker man at nyde kaffen udendørs, kan det
varmt anbefales at finde vej til den største plads, Piazza Tre Martiri, hvor der altid er liv og glade dage. I gaderne ud fra pladsen er der i øvrigt fine shoppemuligheder, hvad enten man lokkes af dyre mærkevarer eller lokale og mere "økonomiske klæder".

Nede ved kysten indfinder flere kilometer skønne sandstrande sig, der udover at være særdeles børnevenlige og efterlader mulighed for windsurfing, vandski og andre vandsportsaktiviteter. Nattelivet i Rimini hører til blandt det bedste i hele Italien. Der kommer både turister men også mange italienere; Rimini er nemlig også et eftertragtet feriemål, når italienerne selv holder ferie.

Endelig kan det anbefales, at man ser Fellinis gamle film Amacord inden rejsen til Rimini. Filmen er således optaget i og omkring Rimini, som i øvrigt var Fellinis barndomsby, og det vil sikkert give en ekstra dimension til selve byoplevelsen, da det stadig er muligt at genkende flere steder fra filmen.
Ikke så forfærdeligt langt fra Rimini ligger en af verdens allermindste lande, San Marino, der er overdådigt placeret på toppen af et bjerg, som knejser højt over landskabet. Her kan man besøge middelaldertårnet La Rocca, og så kan man forlyste sig med de toldfrie varer i de mange modeforretninger.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Italien
Kender du Italien? Italien er ikke bare pizza, pasta og fodboldfeber. Det er det også! Men Italien er ikke mindst fascinerende historie og storslået arkitektur, det er fa...

Afbudsrejser til Rimini

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Italien

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.