Afbudsrejser til Valmeinier

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Valmeinier, Frankrig

Valmeinier, der ligger tæt på den italienske grænse, er en relativt ny skidestination og et bevis på, at man kan holde skiferie i Frankrig for en overkommelig pris. Valmeinier har praktisk talt slået sig sammen med Valloire, og de to byer byder på omkring 150 kilometer varierede pister, beliggende i et let overskueligt område. Valmeinier er opbygget i terrasser og har desuden et lille torv, hvor folk handler i butikker og ellers bare mødes på de gode restauranter og de hyggelige barer. Priserne er et hak under franske standarder.

Valmeinier består egentlig af såvel den oprindelige landsby, Valmeinier 1500, og den egentlige skisportsby, Valmeinier 1800. Sidstnævnte er en nyere by, men stadig domineret af Savoie, dvs. den lokale byggestil med bygninger af træ og sten. For at sikre sig bevarelsen af stedets naturlige bjergstemning, har man dog sørget for, at ingen af bygningerne i Valmeinier er over fem etager høje. Valmeinier ligger helt præcist ved bjerget Thabor, som er nabo til det berømte Galibier-bjerg (kendt fra Tour de France), hvorpå Valloire indfinder sig. Byerne er forbundet via skilifter og pister, og det er hurtigt at komme fra den ene til den anden.

Ganske vist er Valmeinier og Valloire tæt forbundne, men der er immervæk forskel på stederne og navnligt på deres pister. De blødeste og dermed mest begynderegnede findes utvivlsomt i Valmeinier, hvorimod de mere trænede skiløbere efter alt at dømme har mere ud af pisterne i Valloire. Der er 25 kilometer med
langrendsmuligheder, og så bidrager de ikke færre end 266 snekanoner til sikker sne hele sæsonen. Der er ligeledes gode off-pister, og efter dagens strabadser er der godt gang i den franske afterski - eller après-ski som franskmændene kalder den.

Valmeinier-Valloire er ikke kun en vinterdestination. Godt nok er stedet fyldt af turister i skisæsonen, men når sneen smelter, afløses "skibumserne" af aktive naturelskere. Her er en lang række afmærkede vandre- og cykleruter i alle sværhedsgrader, og det sågar tilladt at begive sig af sted med telt og sovepose. Mange turister kommer om sommeren for at prøve kræfter med nogle af de berygtede bjerge, som også Tour de France-feltet har passeret. Prøv for eksempel kræfter med Col du Galibier eller Col de Telegraphe, eller blot slap af i dalen, og nyd den fænomenale udsigt.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Frankrig
Frankrig er verdens mest besøgte land, og det er ikke svært at fatte. Frankrig er både afvekslende og dynamisk, men samtidig forudsigelig og selvfølgelig. De 26 franske r...

Afbudsrejser til Valmeinier

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Frankrig

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.