Afbudsrejser til Paris

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Paris, Frankrig

Det smukke Paris er en by omspundet med romantik og eventyr. Kært barn har mange navne og Paris kendes også som byernes by og kærlighedens by. I den smukke franske by er det en god idé at rejse rundt via metroen, da det er billigt og giver dig mulighed for at opleve sight-seeing på egen hånd, uden at blive væk i den store by. Med det store udbud af oplevelser indenfor romantik, kunst, gastronomi og mode er der nok at tage fat på.

Eiffeltårnet (På fransk "Tour Eiffel") er ikke blot Paris' vartegn, men også internationalt kendt, som et symbol på Frankrig og alt hvad der er fransk. Der er 1665 trappetrin til toppen af det 300 meter høje tårn. Hertil kommer 20 meter Tv-antenne, som i dag ikke kun benyttes til TV, men også radio meteorologisk station og luftfyr. Tårnet er opkaldt efter konstruktøren Gustave Eiffel der byggede det i løbet af to år fra 1887 til 1889.

En anden storslået bygning i Paris er Notre Dame kirken (På fransk ofte "Notre dame de Paris"). Kirken danner ramme for legenden om Klokkeren fra Notre Dame skrevet af Victor Hugo i 1831. "Notre Dame" er fransk for Vor Frue og henviser til Jomfru Maria - derfor deler mange kirker i Frankrig navn med dette parisiske bygningsværk. Alle afstande i Frankrig måles fra Notre Dame kirke og den kan derfor opfattes som Paris' centrum. Kirken blev bygget i 1163 - 1345. Den består af 35 kapeller der tilsammen fylder 130 gange 50 meter.

Grand Galerie Louvre
Det verdenskendte maleri Mona Lisa kan man nok heller ikke komme udenom, når
man besøger Paris. Besøg Louvre og oplev kunstværker i verdensklasse. Du bør dog være opmærksom på, at Louvre er enormt og én dag sjældent vil være nok til at se det hele.

Der er selvfølgelig mange andre fantastiske kunstneriske og arkitektoniske ting at opleve i Paris besøg f.eks. Montmartre, Triumfbuen eller Pére-Lachaise.

Er du på et kort visit i Paris, er det dog også en perfekt by til shopping. Marais-kvarteret midt i Paris er et lækkert distrikt af små specialforretninger, som ikke er helt så overrendt af turister, som hovedgaden Champs-Elysses ofte vil være det. Gå især efter området Place des Vosges hvor du finder alt fra bøger til beklædning. Bliver du træt af at shoppe er her også mulighed for vidunderlige delikatesser i de små créperies der er at finde på næsten hvert gadehjørne.

Se vores sektion om Afbudsrejser til Frankrig
Frankrig er verdens mest besøgte land, og det er ikke svært at fatte. Frankrig er både afvekslende og dynamisk, men samtidig forudsigelig og selvfølgelig. De 26 franske r...

Afbudsrejser til Paris

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Frankrig

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.