Afbudsrejser til Kata beach

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Kata beach, Thailand

På den sydlige vestkyst på Phuket ligger Kata Beach og den mindre Kata Noi Beach. Strandende er ikke overfyldte og her har du rig mulighed for at få en afslappet ferie. Kata Beach har et fint udbud af barer, butikker og restauranter. Ønsker du et større udbud, ligger Patong og Phuket by i nærheden. Strandende er brede og lange med kridhvidt sand og turkisblåt hav. Der er et væld af vandaktiviteter langs stranden, hvor du kan stå på jetski, tage ud på bananbåd eller parasailing. Der er også mulighed for at snorkle, det er dog bedst i den nordlige ende af stranden, hvor du finder det bedste lavvandede koralrev i hele Phuket.

Klimaet er tropisk monsunklima, med jævn varme hele året rundt. Fra maj til september er der regntid, hvor der vil være perioder med meget regn. Dagstemperaturen ligger på ca. 30 grader hele året rundt. Thailands hovedreligion er buddhismen og dette ses i de mange templer, der findes i landet. Syd for Kata Beach ligger en lille bugt; Den lille Kata Noi Beach. Her er ikke så mange liggestole og restauranter, men til gengæld er det en hyggelig og børnevenlig strand, som du kan tage til via en tuk-tuk eller taxi. Der er rig mulighed for at komme rundt og se nogle af Phukets udflugtsmål fra Kata Beach.

Du kan tage på cykeltur på øen Koh Yao Noi og opleve den Thailandske charme og natur. Du kan også tage på trekking i en af Thailands største nationalparker; Khao Sak. Nationalparken har floder, vandfald og regnskov, hvor du kan ride på elefanter, padle i kano eller gå

rundt og se den fantastiske natur og de mange dyr. En række rejsebureauer arrangerer ture fra Kamala og ud til nationalparken, hvor du kan tage på en heldagstur eller en to dages trekkingtur.

Der er også mulighed for at tage på sejltur, hvor du sejler langs Phukets vestkyst. Her kan du se små bugter, store hvide sandstrande med palmer og bjerge. Du kan også tage på tur til Phi Phi Islands, hvor der er paradis agtige strande. Her kan du snorkle, bade og ligge på stranden med et fantastisk skue over det krystalklare vand. Byens turistbureau og forskellige rejsebureauer arrangerer ture rundt på Phuket, hvor du kan opleve hverdagslivet i Thailand. Der er mulighed for at se thailandske og kinesiske templer, høre om buddhismen, besøge gummiplantager eller en cashewnøddefabrik.


Se vores sektion om Afbudsrejser til Thailand
Thailand er det mest besøgte land i Sydøstasien og det perfekte sted at hengive sig til Østens mystik og særegne skønhed. Her får du altfavnende paradisstrande i ét væk. ...

Afbudsrejser til Kata beach

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Thailand

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.