Afbudsrejser til Ankara

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Ankara, Tyrkiet

Tyrkiets hovedstad er, som mange tror, ikke Istanbul, men derimod Ankara, beliggende midt i Anatolien i det centrale Tyrkiet. Ankara er en charmerende blanding af moderne metropol og tusind år gammel historie, og et besøg i Tyrkiets administrative hovedsæde byder således på store historiske seværdigheder, men tilmed på en forunderlig forening af europæisk og asiatisk kultur, der blandt andet viser sig i form af lokale basarer og markeder stående i stærk kontrast til de utallige romerske bygninger, der står som symbol på tiden, hvor Ankara var underlagt Romerriget. En tredje kontrast ses ved de høje bjerge og den i det hele taget pompøse natur, der omringer Tyrkiets næststørste by på smukkeste vis.

Ankaras største attraktion er utvivlsomt Atatürks Mausoleum, som indfinder sig i bykvarteret Anittepe. Bygningen er imposant og storslået, og den har nærmest kultstatus blandt de lokale, idet Ankaras grundlægger Mustafa Atatürk ligger begravet inden for murerne. I tillæg til mausoleet byder Ankara på en række museer, det storartede kastel samt adskillige romerske kurbade, der stammer helt fra det tredje århundrede. I øvrigt er byen berømt for sit overdådige tempel for Augustus og Rom, der blev bygget helt tilbage i år 10 efter Kristi fødsel.

Ud over de mange historiske mindesmærker er Ankara kendt for sin gamle bydel Ulus, som er kendetegnet ved hyggelige, smalle gader, gamle bygninger, talrige restauranter samt fascinerende basarer.

I Ankara spiser man godt, hvad enten man savler over
den klassiske döner kebab, köfte, vinbladsdolmer, sorte oliven eller fyldte auberginer. Man kan smage det hele ved at bestille en traditionel omgang meze, der svarer til den spanske tapas, hvor man får serveret en samling små, traditionelle retter. Derudover er fisk i Ankara en stor spise, og det vrimler således med fiskerestauranter i hele byen og særligt ved havnen. På de fleste af restauranterne spilles i øvrigt festlig lokal musik, der sætter din tyrkiske ferieoplevelse i relief på fornemste vis.

Ankara er en by for hele familien, og der er noget for enhver smag. Besøg for eksempel Aquapark, et enormt vandland med både indendørs- og udendørsaktiviteter. Eller Genclik Parki, en naturskøn park med kunstig badesø samt sjove forlystelser for både små og store børn.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Tyrkiet
Danskerne har for alvor fået øjnene for Tyrkiet, som på rekordtid er blevet den foretrukne sommerferiedestination. Det er dog ikke så besynderligt endda, for Tyrkiet har ...

Afbudsrejser til Ankara

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Tyrkiet

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.