Afbudsrejser til Kemer

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Kemer, Antalyakysten, Tyrkiet

Ligesom så mange andre feriebyer, er Kemer udelukkende anlagt til ferieformål. Kemer bærer derfor ikke særlig meget præg af lokal stil og smag, men istedet har den et væld af gode turistfaciliteter. Kemer's placering, er utrolig smuk, og er placeret i et område der havde sin oprindelse som en Lyciansk bosættelse. Den lille badeby Kemer ligger i en dal omgivet af de vestlige Taurus bjerge. Kemer ligger med kort afstand til den større, og livligere ferieby Antalya. Kemer byder på et dejlig marina område med en promenade ned til stranden, og med smagfuldt indrettede hoteller og huse spredt langs kysten. Kyststrækningen byder på masser af bugter og vige lige til at udforske. Parken, Yoruk Park, er en udflugt værd. Her kan man få et indblik i de traditionelle håndværkere og deres arbejde som foregår udendørs under de skyggefulde træer.

Kemer barer og restauranter
I Kemer finder du en række gågader med butikker, restauranter og barer. Bycentrummet Kaleici byder på mange gode spisesteder, barer og natklubber som sørger for at underholdningen kan fortsætte til langt ud på natten.

Maden
Din ferie i Tyrkiet vil også byde på smagfulde oplevelser ind i de kulinariske lækkerier som Tyrkiet har at tilbyde. Det traditionelle tyrkiske køkken begynder med forretten som kaldes Meze. Hovedmåltidet består ofte af lækre grillspyd og lækkert tilberedt fisk. De mest populære tyrkiske desserter omfatter kager og buddinger såsom lokma og sutlac.

Shopping
Er du til shopping er markedet Dogugaraj et
besøg værd. Her finder du overdådige mængder af frisk frugt og grøntsager, mad, smykker og traditionelle tyrkiske varer. Er du på udkig efter tøj og ekslusive mærkevarer er shoppingcentrene i bydelen Migros et perfekt valg.

Seværdigheder
Selve Kemer by er forholdsvis lille med få store attraktioner, og dagsture til de nærliggende Beldibi eller Antalya er anbefalelsesværdige. Indenfor rækkevidde er også dagsture til oldgamle seværdigheder såsom Phaselis og Olympos, samt den fascinerende, permanente naturlige ild, kendt som Ilden ved Chimaera, Ilden opstår pga. brændende metan som frigives og flammerne blev før i tiden benyttet af sejlere når de skulle navigere om natten. En tur op af svævebanen til toppen af bjerget Tagtalý i 2.365 meters højde er en fantastik smuk oplevelse.

Hotellerne
Mange hoteller i Kemer byder på egen underholdning og aktiviteter for gæsterne, og flere af hotellerne har privat adgang til stranden.

Strandene
De fleste af strandene i Kemer er stenstrande med småsten, men et par af strandene, i nærheden af marinaen, er sandstrande.

Kemer passer til dig, som ønsker kulturelle oplevelser på ferien, men som samtidig ønsker dage på ferien med ren afslapning.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Antalyakysten

Afbudsrejser til Kemer

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Tyrkiet

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.