Afbudsrejser til Fig Tree Bay

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Fig Tree Bay, Cypern

Badebyen Fig Tree Bay ligger på det sydøstlige Cypern, små 20 kilometer fra feriebomben Ayia Napa. Stedet byder på en skøn blanding af børnevenlige sandstrande, fortovscaféer og gode restauranter, fremragende hoteller samt masser af solskinstimer, og Fig Tree Bay er således et sikkert hit - især i månederne fra april til september.

Cypern er Europas Caribien og mest solsikre feriedestination. Afrodites ø i det østlige Middelhav råder således over ikke færre end 340 solskinsdage årligt. I Fig Tree Bay finder man fænomenale strande, restauranter med velduftende cypriotisk mad, masser af pubber og diskoteker for festaberne og i det hele taget mange oaser, hvor man kan trække sig tilbage med en god bog eller en kølig drink.

Fig Tree Bay må betragtes som nabobyen Ayia Napas lillebror. Hvor Ayia Napa kører på højtryk nærmest i døgndrift, er Fig Tree Bay mere roligt og familievenligt. Hotellerne er af høj standard, og med sine lækre strande med finkornet sand og azurblåt vand, er Fig Tree Bay perfekt til en afslappet ferie ved vandet. Strandene er børnevenlige, for eksempel Flamingo Beach midt i byen, som har kridhvidt sand og klart vand med rolige bølger, og hvor der i øvrigt udbydes en række sjove vandsportsaktiviteter for hele familien. Prøv også Fig Tree Bay Beach eller Sirena Bay Beach, der er blandt de bedste familiestrande. Midt i Fig Tree Bay findes i øvrigt også en hyggelig gågade med forskellige forretninger, restauranter og caféer.

Får man nok af sol for en dag, er der nok af
andre gøremål i og omkring Fig Tree Bay. Børnene vil elske en tur i Ocean Aquarium med tropiske fisk, hajer og pingviner, ligesom det kan anbefales at hoppe på katamaranen og nyde en tur på vandet. Endelig byder området mellem Fig Tree Bay og Ayia Napa på store naturoplevelser. Øst for Ayia Napa findes således nationalparken Cap Greco, der er en skovpark med adskillige afmærkede vandrestier. I parken kan man blandt andet besøge Kyklopens Hule og den gamle kirke Agii Anargyri. I parken kan man desuden leje cykler, så man kan nå lidt videre omkring.

Se vores sektion om Afbudsrejser til Cypern
Cypern er kærlighedens ø og uden tvivl Europas svar på bountyland. Strandene ligger som perler på en snor rundt langs hele økysten, og med badevandstemperaturer, der, i k...

Afbudsrejser til Fig Tree Bay

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Cypern

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.