Afbudsrejser til Forenede arabiske emirater

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Forenede arabiske emirater

Det olierige ørkenland, Forenede Arabiske Emirater - også kaldet UAE - er en føderation bestående af syv emirater, hvoraf Dubai med garanti er den kendteste. Landet, som ligger på den sydøstlige del af den Arabiske Halvø øst for Saudi Arabien, var for blot 200 år siden stort set kun ørken. Men så fandt man olie, og UAE blev på rekordtid verdens rigeste muslimske land, og interessen for den charmerende ørkennation er inden for de seneste 10 år eksploderet i mægtige kaskader af eventyrlystne turisthorder.

UAE har alt - og meget mere end det. Flyveturen tager kun seks timer, og dernæst kan du indfinde dig under den varme sol på kridhvide strande, fortabes af den sælsomme, gudsbenådede natur, storshoppe og opleve sprællevende storbyliv på tætteste hold, og du kan mærke næsehårene blafre til de mange eksotiske, arabiske dufte.

Dubai, som er det næststørste af de syv emirater, er turisternes foretrukne mål i UAE. "Østens Manhatten" er kendetegnet ved fremragende økonomi og himmelstræbende skyskrabere, dyre hoteller, dyre restauranter og i det hele taget lyserød livsførsel og luksus i højeste potens. Rejser du til Dubai for første gang, er der en lang række seværdigheder, du ikke må snyde dig selv for at besigtige. Start ved verdens højeste bygning, Burj Khalifa, hvis top knejser utrolige 828 meter. Begiv dig derpå til Dubais ubestridte perle, det fantastisk flotte Burj al Arab/Burj Dubai, bedre kendt som "Sejlet", og som i øvrigt er verdens til dato eneste syvstjernede hotel. Her kan du
nyde en overdådig frokostbuffet, en drink i den himmelsvævende Skyview Bar og slutte besøget med perfekt udsigt til Palm Island, som er en samling menneskeskabte øer formet som store palmeblade. Uden for hotellet finder du byens bedste strand, den kilometerlange Jumeirah Beach, ligesom du nærmest på hotellets dørtærskel kan boltre dig i kæmpevandlandet Wild Wadi Waterpark. Shopping i Dubai er et kapitel for sig. Forlyst dig for eksempel i mastodonten Dubai Mall, som på 40.000 kvadratmeter byder på butikker, restauranter og børnelegeområder, til ferien slutter. Desuden kan du tage en afkøler i mallens største attraktion, Ski Dubai, et storladent kunstigt skiområde, hvor man kan suse af sted over pisterne og med garanti er sikret en anderledes oplevelse. Det oprindelige Dubai viser sig i bydelene Deira og Bur Dubai. Her kan du gå på opdagelse i de traditionelle bazarer og souker (lokale markeder) og nyde duften af friske nødder og spændende krydderier.

En lille times kørsel fra Dubai ligger en andet stort feriemål, emiratet Ras Al Khaimah. Området er markant roligere end Dubai og ideel for børnefamilier, par og andre, der blot ønsker at nyde en ferie i rolige, idylliske omgivelser. Ras Al Khaimah, som ligger ud til det Persiske Hav, er endeløse strande, sol, sand og palmer, og hotellerne er af mærkbar høj standard, hvor du har alt lige ved hånden.

Heller ikke langt fra Dubai ligger Abu Dhabi, som i øvrigt er landets største emirat og hovedstad, og som er særligt kendt fra Sex & City 2-filmen. Byen Abu Dhabi er for dem, der vil have luksus. Den sammenlignes ofte med Beverly Hills og er efterhånden lige så trendy som Dubai. Her er enestående arkitektur, og beduin-kultur mødes spektakulært med skyskrabere og højmoderne teknologi. Som en sjov oplevelse kan man fornøje sig i verdens største indendørs theme park, Ferrari World, og her få kriller i maven i verdens hurtigste rutsjebane, den næsten tre kilometer lange Formula Rossa.

Afbudsrejser til Forenede arabiske emirater

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Apollo On 02.10 Dubai Downtown 7 Kastrup Fly+Hotel Holiday Inn Express
DKK
3998
Apollo On 02.10 Dubai Jebel Ali 7 Kastrup Fly+Hotel Ja Beach
DKK
7408
Apollo On 02.10 Dubai Palm Jumeirah 7 Kastrup Fly+Hotel Aloft Palm Jumeirah
DKK
6998
Apollo On 02.10 Abu Dhabi 7 Kastrup Fly+Hotel Khalidiya Palace Ray
DKK
5648
Apollo On 02.10 Abu Dhabi 7 Kastrup Fly+Hotel Radisson Blu Hotel &
DKK
5998
Apollo On 02.10 Abu Dhabi 7 Kastrup Fly+Hotel Al Raha Beach
DKK
6298
Apollo On 02.10 Bur Dubai/Deira 7 Kastrup Fly+Hotel Howard Johnson
DKK
4498
Apollo On 02.10 Bur Dubai/Deira 7 Kastrup Fly+Hotel Savoy Central
DKK
5198
Apollo On 02.10 Ras Al Khaimah 7 Kastrup Fly+Hotel Doubletree By Hilton
DKK
5198
Apollo On 02.10 Abu Dhabi 7 Kastrup Fly+Hotel Radisson Blu Yas Isl
DKK
5198

Se flere afbudsrejser til Forenede arabiske emirater

Copyright © 2007-2019 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.