Afbudsrejser til Indien

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Indien

Rejser man til Indien, får man med garanti en oplevelse, man aldrig glemmer, og verdens syvende største land - med mere end en milliard indbyggere - udskiller så mange indtryk - og udtryk - så man ikke kan undgå at blive behageligt rundtosset og påvirket helt ind i sjælen.

Navnet Indien er oprindeligt betegnelsen for det samlede Fjernøsten. Først i 1947, da briterne trak sig ud af landet, fødtes Indien, som vi kender det i dag. Det store land er en sand smeltedigel af alskens kulturer. Det brogede gadebillede tager sig ud ved rullende gadekøkkener og hellige, frit gående køer, som mænger sig med fabelagtige, arkaiske templer og kæmpe shoppecentre i stål og glas. Dertil kommer arbejdssomme rickshaws og nye og gamle motorkøretøjer i ét væk, smukke kvinder i sari og et væld af forførende, eksotiske dufte. Uden for storbyerne er Indiens geografi fantastisk raffineret og afvekslende. Det nordlige Indien er grønnest med dybe skove og frugtbare skråninger, affødt af de vældige Himalayabjerge. Landskabet mod vest er præget af den tørre, henlagte Thar-ørken, mens landets østlige del, på konstrastfuld vis, siges at være verdens vådeste område qua tropiske regnskove og store sumpområder. Mod syd bliver Indien igen tørt og mønstrer i stedet tiltrækkende kyststrækninger med betagende sandstrande og blændende, blå laguner.

Landets største by og hovedstad, (New) Delhi, er manges udgangspunkt, når de kommer til Indien. New Delhi er hæsblæsende og kaotisk, enestående og fascinerende på én gang, og
hovedet kan føles sønderbombet af indtryk, når man om aftenen lægger det på puden. Delhi er første led i "Den gyldne trekant", som omfatter byerne Delhi, Jaipur og Agra, hvor man rent ud sagt vader i spændende, særegen historie og farverig kultur. "Den lyserøde by", Jaipur, er hovedstad i den fabelagtigt smukke delstat Rajasthan, hvis landskaber uden for byen er præget af talrige søer samt store ørkensletter. I Agra får du imidlertid rundturens højdepunkt, når du besøger det verdensberømte tempel, Taj Mahal. Det på alle måder imposante bygningsværk krævede 20.000 mand og 15 år, før det i 1647 stod færdigt, og resultat er kort sagt guddommeligt.

Fra Agra kan man tage turen mod øst og gøre stop i det religiøst-historiske Varanasi, hvor den hellige Ganges-flod har sit knudepunkt. Kom ved solopgang, og vask dig ved bredden med de lokale. Sejl "i kølvandet" i en af de små både, og nyd den særlige stemning fra de forunderlige bygninger op langs bredden. Oplevelsen er storslået.

Tag toget længere mod øst - til Indiens centraløstkrog og staten Vestbengalen - hvor det spændende Kolkata - bedre kendt som Calcutta - indfinder sig. Byen karakteriseres som Indiens kulturelle hovedstad, og den huser årligt adskillige musik- og teaterfestivaler. I den sidste uge i januar afholder Kolkata i øvrigt verdens største bogmarked. Derudover er millionbyen kendt for sin heftige og infernalsk støjende trafik, som faktisk er en ret fantastisk oplevelse. Gule taxaer, rickshaws, knallerter og motorcykler holder i kø gade op og gade ned, så det er vigtig at være i god tid, hvis man har vigtige planer.

Det sydlige Indien gør det muligt at kombinere dit historisk-kulturelle inder-eventyr med afslapning, sol- og badeferie. Den lille enklave ved det Arabiske Hav, Goa, er sågar gået hen og er blevet et yndet chartermål for danske turister. Goa er et sandt ferieparadis med herlige, palmestrøede perlemorsstrande og krystalklart paradisvand. Stedet mønstrer desuden et væld af gode restauranter, barer og natklubber, der fuldender den flatterende feriemenu.

Afbudsrejser til Indien

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.



Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.