Afbudsrejser til Hammamet

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Hammamet, Tunesien

Hammamet lyder også navnet "Tunesiens Have". Attributten skyldes naturligvis stedets storslåede, frodige naturområder, hvor bølgende vinmarker, liflige oliven- og citruslunde og orange appelsinplantager vælder frem bag arkitekttegnede villaer og gamle, slidte "skure", der sætter områdets store autencitet og mangfoldighed i både fed og kursiv.

Hammamet er at finde i det nordøstlige Tunesien lige ud til Middelhavet, og byen er et af de mest populære feriemål i Tunesien. Flere end 100.000 turister besøger således i højsæsonen den tidligere fiskerflække, der især med sine uovertrufne strande efterhånden har udviklet sig til et topattraktivt sommermål for særligt skandinaviske turister.

Hjertet i Hammamet er Medinaen, dvs. den gamle bydel, som ligger midt i byen bag den Gyldne Mur. De hyggelige, snævre gader byder på hektisk handelsaktivitet, og det er meget muligt at finde spændende varer og dog få smæk for skillingen. Labyrinten lokker med alt fra mosaisk keramik og brugskunst, lædertasker, tøj, smykker og ikke mindst håndvævede tæpper. Medina betyder by på arabisk og er et nordafrikansk fænomen. Bydelen er bilfri og giver et storartet billede af Hammamet i kolonitiden i det 19.århundrede. Hammamet har også en ny bydel, Yasmine, smukt beliggende ved palmestrøede strandpromenade og i ly af nyrejste hoteller og spejlende sig i det azurblå Middelhav.

Strande er der nok af i Hammamet, og det krystalklare vand og den gavmilde sol gør ferien ideel. Strandene er desuden børnevenlige med lavt
vand og fint sand, og så er der selvfølgelig parasoller og solvogne, restauranter og caféer lige ved hånden.

Hotellerne i Hammamet er af høj standard og byder på et væld af sjove aktiviteter, så som tennis, golf, beachvolley, fitness og fodbold. Derudover har mange af hotellerne sit eget spa & welness center, hvor man kan forkæle sig selv med en omgang massage eller en fugtig ansigtsmaske. På strandene er der mulighed for paragliding, windsurfing og jetski, og tager man turen ud i det fri, kan man nyde en tur på hesteryg. Den suverænt mest anbefalingsværdige udflugt er til verdens største ørken, Sahara, hvor man - med "ørkenens skibe", dromedarerne, - kan nyde de forunderlige sanddyngers formationer, de milde oaser samt komme tæt på de lokale huleboere i grottebyen Matmata.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Tunesien
Tunesien er en eventyrlig oplevelse! Landet i det nordlige Afrika ligger blot et stenkast syd for italienske Sicilien, og kulturerne har således ladet sig forme af både e...

Afbudsrejser til Hammamet

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Tunesien

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.