Afbudsrejser til Krakow

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Krakow, Polen

Krakow ligger på UNESCO?s liste over verdens kulturarv og er Polens smukkeste by. Byen undgik 2. verdenskrigs ødelæggelser og emmer derfor af historie og historiske bygningsværker, der er helt fantastisk, når det kommer til arkitekturen. Krakrow har tidligere været Polens hovedstad og kan tilbyde skøn natur omkring byen, spændende museer og fascinerende kirker. Byen er præget af Middelalderen og er kendt for at være den smukkeste storby i det østlige Europa.

Byen er Polens tredje største by, har 740.000 indbyggere og er vellidt af mange turister. Der er noget for enhver smag, når det kommer til restauranter og har du mod på at prøve det polske køkken, tilbydes der blandt andet rødbedesuppe, pirog?er, polsk pølse, og variationer af kartofler serveres til de fleste retter. Polen er en af de bedste producenter af øl i Europa og derfor drikkes der meget øl i Polen. På grund af Polens størrelse og beliggenhed er der store forskelle i vejret. Omkring Krakow har de et kontinentalt klima, der er præget af kolde vintre og varme somre.

Der er et væld af seværdigheder i Krakow. Du kan tage ?route of saints?, helgenernes rute, der forbinder byens 16 smukke kirker. Interesserer du dig for arkitektur, er der noget at hente på denne tur. Centrum, for Krakow, er den store markedsplads, der kun overgås i størrelse af Venedigs Piazza San Marco. Pladsen er omgivet af smukke bygninger, der er et postkort værdigt. I midten ligger den 100 meter lange markedshal, der er fyldt med restauranter og

souvenirboder. På pladsen er der ofte udstillinger, gademusikanter eller koncerter, som kan underholde de forbipasserende. Ved markedspladsen ligger Mariakirken. Fra tårnet i kirken er der udsigt over hele byen og omegn. Der er dog ikke elevator, så du skal kunne holde til at gå op af mange trapper og ikke lide af højdeskræk.

Et must, når du kommer til Krakow, er at besøge Wawel slot, som gemmer på mere end 1000 års historie. Slottet er en magnet for turister og lokale og huser de kongelige og domkirken. Den jødiske bydel, er Krakows svar på Londons Soho og latinerkvarteret i Paris. Her finder du moderne restauranter, gallerier, små butikker og hyggelige caféer.

Du kan også tage på tur fra Krakow til koncentrationslejren Auschwitz, der ligger 70 km vest for byen. Kun 15 km fra Krakow ligger Wieliczka, en 700 år gammel saltmine, hvor du, sammen med en guide, kommer 140 meter under jorden.


Se vores sektion om Afbudsrejser til Polen
"Hvad man ikke dør af, gør én stærkere". Måske en halvslidt floskel, men ikke desto mindre indrammer den glimrende Polens opblomstring som nation - og som ferieland. Pole...

Afbudsrejser til Krakow

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Polen

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.