Afbudsrejser til El Gouna

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

El Gouna, Rødehavet, Egypten

El Gouna er en eksklusiv anlagt ferieby og bliver kald Egyptens Venedig. Byen blev opført i en kæmpe lagune ved Det Røde Hav. El Gouna byder på en verden af små øer, gyldne sandstrande og turkisblå laguner. Mellem de små øer og halvøer, er der anlagt snoede kanaler og grønne parkområder. Der er kræset for detaljerne og du vil opleve en følelse af luksus, når du rejser hertil. I El Gouna er der noget for enhver smag. Her er flotte børnevenlige sandstrande, fantastiske koralrev, som du kan dykke ud og se og mange andre aktiviteter. Stranden ved El Gouna er 11 km lang og er for nylig blevet udnævnt til at være d. 8 bedste strand i verden.

Er du til en aktiv ferie, ligger der nord for El Gouna en bjergkæde, hvor du kan tage på bjergklatring med guide. Byen tilbyder blandt andet også golf, ridning, tennis, go-cart, vandski, sejlads, snorkling. El Gouna har omkring 1000 faste indbyggere, men ikke en egentlig lokalbefolkning, da det udelukkende er en turistby. I El Gouna er temperaturerne høje hele året rundt, med en gennemsnitstemperatur på 35 grader om sommeren og 25 grader om vinteren.

I El Gouna finder du marked, shopping arkader, restauranter, biografer, museum, gallerier og forskellige butikker. Der er rig mulighed for at holde sig beskæftiget og ellers kan man gå en tur rundt i byen og nyde den smukke arkitektur. Inspirationen er hentet fra den nubiske kultur. Husene er malet i varme farver og stræderne er smalle. Byen har en helt speciel stemning, med den

gammeldags arkitektoniske stil.

Har du lyst til at komme ud og udforske områderne uden for byen, er der flere udflugtsmuligheder. Du kan fra byen tage på guidet turer eller tage bussen selv. Omkring 280 km sydvest for El Gouna, igennem det gyldne ørkenlandskab, ligger Luxor med sine gravkamre og smukke templer. Byen er grundlagt på ruinerne af det old egyptiske Nye Riges hovedstad Theben og er i dag et frilandsmuseum. Omkring 25 km fra El Gouna ligger byen Hurghada, som er Ægyptens største og mest populære feriested. Her kan du opleve en rigtig egyptisk kultur og shoppe i basaren. En længere udflugt er Cairo, som ligger ca. 500 km fra El Gouna. De fleste rejseselskaber arrangerer 1-2 dages ture til Luxor eller Cairo. I Cairo, som er Egyptens hovedstad, finder du flere af de store seværdigheder. Her venter de utrolige pyramider, Sfinksen, Det Egyptiske Museum med over 120.000 genstande, blandt andet fra farao Tutankhamons skatte.


Se vores sektion om Afbudsrejser til Rødehavet
Planlægger du en ferie til Rødehavet, er der mange muligheder. Rødehavet har fantastiske koralrev og skibsvrag og mange tager dertil for at dykke. Der ligger mange fe...

Afbudsrejser til El Gouna

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Egypten

Copyright © 2007-2019 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.