Afbudsrejser til Malcesine

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Malcesine, Gardasøen, Italien

Malcesine ligger på østsiden af Gardasøen og er en rigtig charmerende middelalderby. Byen har smalle brolagte gader, små torve og en stemning, der føles magisk. Tager du til Malcesine, er der mange uflugter derfra. For eksempel kan du, fra den rigtig hyggelige havn, sejle ud til andre byer, som ligger på den anden side af Gardasøen. Dette er en fin måde, at ankomme til byerne på fra vandet. Fra havnen er det også muligt at gå en tur ud langs søen til Val di Sogno (drømmenes dal), som er et pragtfuldt sted syd for Malcesine.

Klimaet ved Gardasøen er meget mildt, der skyldes placeringen midt i den tempererede zone, hvor den beskyttes mod de kolde vinde i Nord af Alperne og opvarmes af Middelhavets varme strømme. Det kan være koldt om vinteren og om sommeren ligger temperaturen om dagen på en 27-30 grader. Når du kommer til Italien og ikke mindst Malcesine, skal du smage den italienske mad, som er kendt for deres pastaretter og pizzaer.

Byen Malcesine ligger for foden af bjerget Monte Baldo. Her kan man selv vandre op til toppen eller tage svævebanen. Når du kommer op på toppen, er det muligt at tage på trekkings rundt i den smukke natur. Du kan også nøjes med at nyde den pragtfulde udsigt, der er fra bjergets top udover Gardasøen. På en klar dag, kan du se det meste af den nordlige del af søen. Det kan være lidt køligt på toppen, så det er en god ide at have en stor trøje med. På toppen kan du få udleveret mountainbikes, som skal lejes nede i Malcesine. Herfra kan du

så cykle sydover til Garda og så tilbage til Malcesine eller nordover til Nago og retur. Turene er begge utrolig flotte ruter og der er flere kønne udsigtspunkter på vejen.

Kendetegnet for Malcesine er middelalderborgen Palazzo dei Capitani-palæet. Her sad Goethe engang i fængsel, for at være mistænkt for at være russisk spion, på trods af at han var sejlet ud i en robåd, kun for at male borgen. Udover at du kan komme ind i borgen, er der også et lille museum, som hører til, dette kan også besøgs. Oppe fra borgens tårn er der en flot udsigt over søen og byen.

Hvis du vil på udflugt og ikke er i bil, kan du tage en af bådende fra havnen til byen Garda. Der går bus fra Malcesine til Verona og tog til Venedig.


Se vores sektion om Afbudsrejser til Gardasøen
Gardasøen er italienske største sø, og er beliggende ved foden af Alperne, i den nordlige del af landet mellem byerne Venedig og Milano. Gardasøen kan byde på smuk natur...

Afbudsrejser til Malcesine

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Italien

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.