Afbudsrejser til Ungarn

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Ungarn

Ungarn er på mange måder et fascinerende feriemål, og de store oplevelser træder nærmest hinanden over tæerne i det tidligere kejserdømme. Ungarns hovedstad Budapest er øjensynligt en af Europas mest beundringsværdige storbyer, men Ungarn er langt mere alsidig og gemmer således på mange andre store skatte, hvad enten man drages af betagende naturlandskaber, rustikke middelalderlandsbyer, helende welnessbehandlinger, traditionelle hesteshows eller solrige badestrande.

Den ungarske natur er et kapitel for sig, og den tager sig allerbedst ud i landets nordlige del. Her er frodige, skovklædte bjerge, ranke vinmarker, hurtigt strømme floder samt landskaber omtrent lige så flade som en pandekage. Omgivelserne er afvekslende og forfriskende, og dyrelivet er enestående med rådvilde rådyr og jagtende ræve i massevis.

Ungarns største feriested for sommerturisme er uomtvisteligt Balatonsøen, også omtalt som den Ungarske Riviera, i den midtvestlige del af landet, som på grund af sine høje badevandstemperaturer samt lave vandstand er særligt populær for børnefamilier. Tæt på Balatonsøen ligger store dele af den ungarske slette, Pusztaen, hvor heste trasker rundt i friheden, og som emmer af letbegribelig, usnobbet folklore til små penge. Kig ind på en af de mange små, rustikke kroer, Bondeszardas, og nyd en traditionel paprikakrydret gullasch på fornemste manér.

I Ungarns østlige del ligger Hortobágy National Park. Parken har et ganske unikt dyreliv, og den lokker med sine mange sjældne fugle
ornitologer til fra hele Europa. Gennem nationalparken løber også Ungarns næstlængste flod, Tiszla, der som en magnet genner alverdens forskellige dyr til sig. Nær byen Poroszló har man installeret en slags vandpromenade, hvor det er muligt at bevæge sig tørskoet over floden. Ellers kan man også krydse floden i kano. Ved floden samler sig mere end 200 fulgearter og omkring 50 forskellige slags fisk, frøer, tudser, bævere og småslanger af den ufarlige slags.

Den ungarske hovedstad Budapest er en oplevese, ingen skulle være foruden. Her kan du nyde den historiske bymidtes fantastiske arkitektur, shoppe amok i byens uendelige handelsgader, eller du kan få renset ud i krop og sjæl på en af byens mange kurbade. Først i 1873 blev Buda og Pest forbundet til det, vi i dag kender som Budapest. De to bydele er skilt af Donau-floden, der flyder igennem byen, men ikke færre end ni steder, er der bygget broer, der gør det let at nå fra den ene del til den anden. Buda er byens gamle, vestlige og øvre bydel, der ligger på den såkaldte Borghøj med det flotte slotskompleks. Her har du udsigt over Budapest fra Fiskerbastionen, og du kan desuden besøge kunstmuseet Muzeum Ludwig, Borgpaladset og Matthiaskirken. Pest, der ligger lavt på østsiden af Donau, er byens moderne islæt, og det vrimler med trendy caféer, butikker og natklubber. Shoppemulighederne er uendelige, og foruden de moderne, verdenskendte mærkevarer, har man rig mulighed for at finde noget af den lokale keramikproduktion eller en omgang paprika til krydderiskabet.

En essentiel og livgivende oplevelse, når man er i Budapest, er desuden et besøg i et af de mange termalbade. Géllert-badet og Széchenyi-badet er de største og flotteste med tonede glasruder og kulørte mosaikker på de smukke Rennæsancevægge.

Afbudsrejser til Ungarn

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.



Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.