Afbudsrejser til Mexico City

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Mexico City, Mexico

Mexico City er en mastodont af de allerstørste, og med sine anslåede 28 millioner indbyggere, er byen selvsagt én af de mest befolkede på kloden. Byen er betagende og fascinerende, sindsoprivende og skræmmende på én gang, og kontrasterne træder hinanden over tæerne og efterlader sine gæster med behagelige, blå ?mindesmærker? for livet.

For danske turister bliver opholdet i Mexico City typisk kombineret med en god omgang badeferie på ét af chartermålene stik mod øst, Cancun eller Playa del Carmen. Alligevel må man dog tage sig sin tid i landets hovedstad, for der er oplevelser til flere dage.

Byens hjerte, hvorfra meget liv udspringer, er den grandiose plads, Zocáloen. Pladsen var tidligere under det gamle Aztekerrige besat med pyramider og paladser, men bruges i dag til militære og politiske manifestationer. Midt på pladsen findes den smukke kirke, Catedral Metropolitana.

Det er værd at gøre et besøg i Zona Rosa, den lyserøde zone, som er Mexico Citys største handelscentrum. Fra Englepladsen, Plaza Angel, på Calle Londres bugner det med stormagasiner og gallerier, fine restauranter og hyggelige fortovscaféer. Området er et samlingspunkt for byens smeltedigel, dog er larmen mindre infernalsk end på markedspladserne og gademarkederne.

Det var som bekendt de gamle folk Mayaerne og Aztekerne, der delvist grundlagde Mexico City, og både Mayakulturen og Aztekerkulturen er et gennemtrængende, men flot element i gadebilledet. Vil man studere byens oprindelse nærmere, kan man oplagt stikke
næsen ind på det Antropologiske Museum, hvis samlinger afslører spændende levn fra Mexicos historie. Museumsbesøget kan derpå meget passende afsluttes med et besøg i Teotihuacan, ca. 50 kilometer uden for byen, hvor Mexicos største samling ruiner og pyramider knejser i det gamle støv.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Mexico
Mexico er en herlig mikstur af endeløse solskinstimer og hvide paradisstrande, dragende historie, storslået arkitektur, mageløs natur og kulinariske himmerigsoplevelser. ...

Afbudsrejser til Mexico City

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Mexico

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.