Afbudsrejser til Budejovice

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Budejovice, Tjekkiet

Ceske Budejovice er den største by i regionen Sydbøhmen i Tjekkiet. Byen er også kendt under navnet Budweisser, som Tyskland har navngivet den, idet byen producerer lokale øl, med det tjekkiske navn Budvar. Den tjekkiske øl Budvar skal Ikke forveksles med dens amerikanske navnefætter Budweiser, som har en helt anden smag. Dog er det her, det tyske navn udspringer fra. På det lokale bryggeri, som ligger i udkanten af byen, er der mulighed for at få en guidet rundtur, som kan bestilles på turistbureauet. På en spadseretur rundt i byens gader, vil du opleve mange flotte forskellig farvede huse, som er karakteristisk for Ceske Budejovice.

Tjekkiet er placeret i den tempererede klimazone med fire næsten lige lange årstider. Vinteren er ofte mild og sommermånederne behageligt varme, og Tjekkiet er derfor et besøg værd på alle tider af året. Byen Budejovice har omkring 100.000 indbyggere og byder på historiske og kulturelle oplevelser.

Ceske Budejovices vartegn er det 72 m høje, sorte tårn, Cerna Vez, som er opført i gotisk-renæssance stil. Fra tårnet kan du se vidt omkring og få en storslået udsigt over byens omegn. Tårnet ligger ved det store firkantede torv, som er 1 ha. Her står Tjekkiets største springvand og dominerer midt på pladsen. Springvandet blev bygget i 1721-1726, for at forsyne byen med vand fra floden Vltava. Ved pladsen ligger også rådhuset, som er bygget i barok stil og bygget omkring 1729. Bygningen er opført i en tid, hvor byen havde

stærk økonomisk og politisk fremgang. Flere af bygningerne rundt ved pladsen er oprindeligt fra den gotiske tidsperiode, men blev restaureret i renæssancen og barokken. Husene er nogle af de mest dekorerede bygninger i Budejovice og husede oprindeligt de rigeste indbyggere i byen.

På strækningen Ceske Budejovice - Linz blev der i 1825 anlagt den første hestetrukne jernbane i Europa. Du kan finde mere information herom på det Sydbømiske museum.

Er du til motion, er der mange parker, som er velegnet til en lang cykeltur. Der er mulighed for at leje cykler og nyde naturen og de flotte kanaler, som løber igennem parkerne. Er du på visit i vinterhalvåret, kan du få en dukkert i vinter svømmehallerne som findes flere steder i byen. Byen har også gode shoppingmuligheder med flere second hand butikker og krystalglas butikker. En vigtig gade i byen er gågaden Lannova trida, hvor der også er mulighed for en forfriskning eller et godt restaurantbesøg.


Se vores sektion om Afbudsrejser til Tjekkiet
Tjekkiet i det gamle Europa er et udsøgt sted at tilbringe sin ferie. Når du har sagt Tjekkiet, har du automatisk sagt Prag, som er et af danskernes mest populære storbym...

Afbudsrejser til Budejovice

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Tjekkiet

Copyright © 2007-2024 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.