Afbudsrejser til Benidorm

  • Læs rejseguide
  • Se billeder
  • Andre rejsemål

Benidorm, Spanien

Benidorm ligger i Valencia-regionen, Comunitat Valenciana, i det østlige Spanien på Costa Blanca-kysten ud til Middelhavet, små 50 kilometer nordøst for Alicante. Byen startede som et lille fiskerleje, indtil den i slutningen af 1950'erne blev opdaget af en virksom forretningsmand, der så store muligheder i stedet. Han besluttede at omdanne Benidorm til et storartet ferieparadis, og inden længe valfartede særligt englændere og hollændere til perlen på Spaniens hvide kyst. I dag besøges Benidorm årligt af fem millioner turister og er dermed at betragte som en af sit lands vigtigste ferieområder - med løftet om indbydende sandstrande, hober af gode hoteller og ferielejligheder samt foruden en levende bymidte med lækre spisesteder og en høj puls i nattetimerne. Benidorm kendes desuden for sin højt bebyggede kystlinje og den smukke omkringliggende natur med vandfald og drypstenshuler. På grund af storheden og de mange muligheder, kaldes Benidorm populært for Spaniens Manhattan.

Ligesom resten af Costa Blanca råder Benidorm over et gudsbenådet klima. I kraft af placeret ved havet og med bjergene i baggrunden, ligger byen nemlig beskyttet mod de kolde nordenvinde. Således ligger årets middeltemperatur på hele 18 grader - med 15 grader om vinteren og 26 i sommermånederne, hvilket gør Benidorm til en helårsdestination.

Benidorm er byen, der aldrig sover. Stedet har Spaniens formodentligt største koncentration af restauranter, natklubber, barer og hoteller. Man kan således vælge blandt ikke
færre end 150 restauranter, 30 diskoteker og et væld af andre forlystelser. Dette er alt sammen med til at sørge for, at byens 35.000 hotelværelser er bookede året rundt.

Benidorm hilser også familier med børn velkommen. For eksempel kan man besøge Mundomar Park, som er en stor dyrepark med farvestrålende fugle, pandaer og pingviner. Her kan man også opleve veldresserede søløver og spektakulære shows med akrobatiske delfiner. Det er også et sikkert hit at kigge forbi Aqualandia Water Park med alle mulige vandaktiviteter og små hyggeområder, hvor man kan nyde en velsmagende spansk frokost. Mest kendt er dog nok Terra Mitica, som er det eneste skud på underholdsstammen på kysten. Her kan man besøge det gamle Egypten, Rom eller Grækenland og således få øjnene op for en masse af Middelhavsområdets store skatte. Endelig kan det anbefales at leje en cykel og drøne ud i de smukke omgivelser og let kuperede terræner.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Spanien
Sol, siesta og heftige temperamenter. Underskønne naturlandskaber, dragende landsbyer og kridhvide paradisstrande. Arkiketur og historie. Paella og sangria. Romantik og l...

Afbudsrejser til Benidorm

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Spanien

Copyright © 2007-2018 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.