Afbudsrejser til Pomorie

  • Læs rejseguide
  • Se billeder
  • Andre rejsemål

Pomorie, Bulgarien

Pomorie er smukt beliggende på en smal klippehalvø midt imellem Sunny Beach og Burgas og kun 10 minutters kørsel fra lufthavnen. Byen grænser dels op til Sorthavet og dels til Pomoriesøen, og så er Nessebar, der er optaget på UNESCOs Verdensarvsliste også inden for nær afstand.

Pomorie, der har lidt flere end 15.000 indbyggere, er stadigt voksende som turistmål. Stedet lokker folk fra nær og fjern til sig med sine lækre strande og behagelige klima, voluminøse forlystelsesliv og helsebringende kilder og mineraler. Samtidig er byen særdeles hyggelig, og med de velbevarede gamle brostensgader og traditionelle bygninger, har Pomorie bevaret en god portion af sin oprindelige charme.

Særligt den gamle bydel i Pomorie er hyggelig at færdes i. Her findes en lille shoppegade og et væld af caféer og lokale som internationale restauranter. Her er masser af liv i dagtimerne med souvenirsælgere og gademusikanter, karikaturtegnere og gøglere, men når aftenmørket falder på, lægger roen sig over byen som en blød dyne, og man kan i stilhed nyde en god middag på en af de mange indtagende spisesteder.

Et af de mest besøgte steder i Pomorie er det gamle gravmæle, fra da romerne herskede omkring balkan. Derudover bør man - hvis man er historieinteresseret - også lægge vejen forbi det stadig fungerende kloster St. George, der blev bygget helt tilbage i Middelalder, og som den dag i dag indeholder ikoner fra det 18. og 19. århundrede. Endelig er også de små kirker Christ Transfiguration fra 1764 og Virgin
Mary værd at besøge.

Det sorte sand, der indfinder sig på flere af Pomories strande, indeholder mange mineraler og menes at have en helbredende virkning, præcis som ved det Døde Hav. Et par kilometer uden for byen - på Pomoriesøens dæmning - tilbyder man således helbredende mudderbade. Det kurerende mudder kommer netop fra Pomoriesøen og blev opdaget allerede i det 3. århundrede før Kristus. Det første reelle mudderkurbad blev dog først opført i 1901. Mudderet lindrer knogle- og muskelsmerter, piskesmæld og gigt, diskusprolapser og brok samt foruden nogle hudsygdomme, så som psoriasis. Ingen tvivl om, at dette wellness-fænomen i form af mudderbadene er ét af byens største turisttrækplastre og selvsagt også ophav for stedets enorme vækst.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Bulgarien
Bulgarien har i løbet af de seneste 10 år vokset sig stor og stærk som turistdestination. Det er klart, en stor del af skylden kan tilskrives feriebyerne Sunny Beach og G...

Afbudsrejser til Pomorie

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Bulgarien

Copyright © 2007-2019 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.