Afbudsrejser til Andorra

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Andorra

Lilleputnationen Andorra ligger smukt klemt inde mellem Spanien og Frankrig i det nordøstlige hjørne af Pyrenæerne og byder på alt fra fænomenal natur til spændende historie, lækre spabade og toldfri shopping. Det lille fyrstendømme, der er en af Europas ældste stater, og som tidligere var et temmelig isoleret land, står i dag i kraft af den bugnende turisme og sin status som afgiftsfrit land, som et særdeles velstående og besøgsværdigt land. Foruden shopping kommer turisterne væltende for at nyde landets naturlige rigdom: De høje bjerge og de åbne vidder, de store skove og de grønne enge. Og så er Andorra ikke mindst et glimrende mål for skiferie. Det andorraske klima påvirkes kraftigt af bjergene og Middelhavet. Således er der lave temperaturer i vintermånederne ned til minus 5-15 grader afhængig af højdemeterne, mens sommeren som oftest er mild og tør med temperaturer på op til 25 grader. Som allerede nævnt tiltrækkes mange turister af Andorras toldfrie produkter, der lader sig forefindes, da landet ikke er medlem af EU. Ikke færre end ni millioner turister besøger hvert år den lille bjergrepublik, hvilket må siges at være en imponerende målestok for et land, der er mindre end Møn og ikke engang dobbelt så stort som Langeland. Den sparsomme plads til trods kan man vælge mellem hele 350 hoteller. Populært blandt de besøgende er også de varme kilder i Escaldes-Engorsany, som med sit svovlholdige vand særligt anbefales til terapi og skønhedsbehandlinger, og som samtidig
menes at forebygge gigt og hudirritationer. Man kan i den forbindelse passende besøge Europas største kurbad og wellnesscenter, Caldea. Shopping udspringer fra Andorra la Vellas svar på Strøget, Avenguda Meritxell, der ligger fortryllende omkranset af de høje bjerge. Og her er masser af scoops at gøre sig. Hudplejeprodukter fås til ca. 80% af den danske pris, og det er ligeledes markant billigere at shoppe mærkevaretøj, parfume, tasker, elektronik og alkohol. Andorra er ikke det første sted, man umiddelbart forbinder med skiferie, men det lille land bliver også som skiferiedestination større og større. Området Granvalira står med mere end 200 kilometer for 2/3 af den samlede skiløjpe. Området består af seks små skibyer og i alt 18 grønne, 38 blå, 32 røde og 22 sorte pister lige til at boltre sig på uanset ens niveau. Der er et bredt udvalg af udflugtsbureauer, der byder på både slædehundekørsel, tur på snescooter, vandring med snesko og iglobygning, ligesom der er fine steder til after skiing. Trænger man til et afbræk fra kulden og løjperne, kan man bruge en dag i det store badeland, Caldea, der især hitter stort blandt børnene. Andorra er kun en timers køretur fra den catalanske hovedstad Barcelona, så det er oplagt at kombinere opholdet med en storbyferie i det spanske. Det er billigt at booke en udlejningsbil, men de offentlige forbindelser mellem Andorra og Barcelona er rigtig gode. Her kan man afhængigt i årstiden nyde Barcelonas indbydende strand, nyde en omgang Paella med en iskold Cerveza på Ramblaen eller nærstudere Gaudis mesterværk, La Sagrada Familla. Rigtig god rejse!

Afbudsrejser til Andorra

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.



Copyright © 2007-2019 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.