Afbudsrejser til Letland

  • Læs rejseguide
  • Andre rejsemål

Letland

Letland er det midterste af de tre baltiske lande, og ligesom Estland og Litauen bærer også Letland på godt og ondt kraftigt præg af kommunismens storhedstid, hvor landet, helt indtil kommunismens sammenbrud omkring 1990, var underlagt det sovjetiske østbloks regime. Men det er faktisk netop denne tidligere østblokkultur og særegne historie, der får turister til at valfarte til Letland og til Baltikum i det hele taget. Letland rummer således fascinerende kulturhistorie, men de moderne kulturer vinder for alvor også indpas, ikke mindst i landets hovedstad, Riga, som bugner med kulturelle tilbud. Derudover har Letland en særdeles appetitlig natur, der lokker med blandt andet store, åbne sletter, brusende floder og massevis af idylliske søer.

På en ferie til Letland opdager man hurtigt kontrasterne mellem by og land og mellem rig og fattig. Besøger man landsbyerne, vil man erfare, at der fortsat arbejdes med maskiner, fra da farfar var ung, og at handelsøkonomien oftest er sort som kul, dvs. varer og produkter skifter hænder uden involvering af penge. Men landet er i en rivende udvikling, og hovedstaden, Riga, må betegnes som én af Europas hurtigst voksende hovedstæder.

I Riga oplever du fashionable forretninger, hvor kreditkortene gløder, og hvor dollargrin transporterer fornemme kvinder på stilethæle mellem stormagasinerne, mens gamle koner med hovedtørklæde indfinder sig på gadehjørnerne med en spand blomster eller et tæppe med hjemmelavede smykker. Middelalderens vinger løfter dig
rundt gennem brostensgaderne med sine skæve bygninger, der læner sig ned over dig og hvisker tusind år gamle fortællinger fra glemslens Letland. Arkitektonisk er Riga i det hele taget et fascinerende syn. Bygninger i alskens byggestilarter vælder frem, fx repræsenteret af gotik, barok og jugendstil. Riga er både byen, der værner om sin historie, men som samtidig har blikket rettet mod nye, spændende tider. Her er et bredt udvalg af grønne parker, museer og kunstgallerier, ligesom du vil finde adskillige smukke kirker og farverige markeder, trendy caféer, barer og internationale restauranter. Rigas gamle bydel har flest seværdigheder og bliver undertiden beskrevet som et levende museum for jugendstilen. Du kan blandt andet nyde Frihedsmonumentet, symbol på frihed og demokrati, og den 800 år gamle St. Peters kirke, der fra sit 120 meter høje tårn efterlader en perfekt udsigt over bymidten. Desuden finder du den store Domkirkeplads med den enorme og fantastisk pompøse domkirke, som samtidig må betegnes som Rigas vartegn. Tæt på kirken ligger i øvrigt byens rådhusplads, der huser flere bindingsværkshuse, som bedst af alt minder om et besøg i Tysklands hansestæder.

Letlands natur leder velsagtens tankerne hen på den danske. Landskaberne er relativt flade og gemmer på store skovområder, søer og i alt 17 floder, hvoriblandt de fleste har udløb i den Botniske Bugt. Hvad mange nok ikke ved, har Letland stolte traditioner for kurbade og sanatorier. I Sovjet-tiden var Letland faktisk et af russernes foretrukne feriesteder, når de havde lyst til sol og strand. I de senere år er der for alvor igen kommet gang i kurstederne og sanatorierne, som altså rider med på welnessbølgen, der i disse år lifligt skyller hen over store dele af central- og østeuropa. De fleste af kurbyerne ligger ude ved Østersøkysten, og det er i den forbindelse oplagt at kombinere sit lettiske eventyr med et par dage i enten Litauen eller Estland.

Afbudsrejser til Letland

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.



Copyright © 2007-2019 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.