Egypten er efter eget udsagn verdens største rejsedestination. Det er en sandhed med modifikationer, hvilket landets årlige turistkvantum da også vidner om. Men måler man derimod på indhold, dybde og oplevelser, så er der tyk bund i ovenstående postulat - Egypten er verdens største rejsedestination!
Egypten er spækket med store oplevelser fra syd til nord, og det er umuligt at nå det hele på et enkelt ophold. Landet har nogle af verdens bedste strande, og det vrimler med indbydende feriebyer. Hurghada var Egyptens første charterdestination, og det er fortsat der, mange vælger at få sit skud vintersol, som der er masser af. Sharm El Sheik er Egyptens førende og flotteste badeferiemål. Strandene minder om Paradis, og badevandet når meget sjældent under 22 grader. Sharm El Sheik huser en lang perlerække af hoteller i alle prisklasser, og den generelle hotelstandard er bemærkelsesværdig høj. Sharm El Sheik har nogle af verdens flotteste koralrev med glinsende fisk i alverdens forunderlige farver, der selvsagt indbyder til dykning og snorkling. Om aftenen samles byens liv i Naama Bay, en kæmpe gade med bazarer, restauranter, barer og natklubber i hobetal. Lige uden for Sharm El Sheik ligger Sinaibjerget eller Mosesbjerget, hvor Moses i følge Bibelen fik overbragt de 10 bud. På toppen af bjerget venter også det fantastisk smukke Skt. Katharina kloster, hvor 20 munke opholder sig, og hvis funktion således er opretholdt.
Egyptens hovedstad Kairo med anslåede 20 millioner indbyggere er en
hæsblæsende oplevelse. Der er mennesker overalt, og trafikken er sjældent set mere hektisk. Byen gemmer på nogle interessante museer, herunder Papyrus-museet, hvor man ser, hvorledes det papirlignende Papyrus fremstilles, og hvor man samtidig kan fremstille sit eget vægpynt. Godt 40 kilometer uden for Kairo ligger byen Giza med de tre imponerende pyramider. Hvis man er villig til en tur på alle fire, er det blandt andet muligt at komme en tur ind i Kefron-pyramidens mørke gange. Ved siden af Pyramiderne findes desuden kvindeansigtet på løvekroppen, den mytiske Sphinx-figur.
Midt i Egypten ligger den spændende tempelby Luxor, som er en fortrinlig base for dem, der ønsker at "udgrave" nogle af Egyptens største historiske skatte. Tæt på Luxor ligger således både Kongernes Dal med Tutankhamons gravplads, foruden den mystiske tempelruin, Dronning Hatshepsuts Dødetempel. Derudover findes de imponerende Memnonkolosser samt Edfu og Kom Ombo-templet i Luxors omegn.
Tager man længere mod syd, kommer man til byen Aswan, berømt for den store Aswan-dæmning, der blev bygget i første halvdel af det 20.århundrede for at holde på Nilens vandmasse og redde jordens frugtbarhed. Fra Aswan har man også mulighed for at sejle ud til den lille ø, Philæ og Philæ-templet, som praktiserer et forrygende lyd- og lysshow efter mørkets frembrud.
Fra Aswan bør man gøre sig selv den tjeneste at tage den fire timer og 300 kilometer lange bustur gennem ørkenen ned til det sydlige Egypten og de enestående klippetempler i Abu Simpel, opført af Kong Ramses II. Templerne er et helt og aldeles overdådigt syn, og det allermest imponerende er, at man i forbindelse med bygningen af Aswan-dæmningen faktisk flyttede templerne fra deres oprindelige placering for derefter at samle dem igen i Abu Simpel.
Photos provided by
Panoramio. Photos are under the copyright of their owners.
Populære rejsemål i Egypten
Cairo - Afbudsrejser til Cairo
Cairo er en af verdens største byer og har været befolket i mere end 3500 år. I Cairo finder du en kombination af en moderne storby og en by, der har imponerende monu...
El Gouna - Afbudsrejser til El Gouna
El Gouna er en eksklusiv anlagt ferieby og bliver kald Egyptens Venedig. Byen blev opført i en kæmpe lagune ved Det Røde Hav. El Gouna byder på en verden af små ø...
Hurghada - Afbudsrejser til Hurghada
Hurghada er idag et moderne feriested og et mekka for solnydere, dykkere og partyløver. De eksklusive hoteller er placeret som fyldet i en sandwich imellem d...
Luxor - Afbudsrejser til Luxor
Går turen til Luxor, vil du opleve skønne egyptiske skatte fra en forsvunden tid. Luxor var tidligere hovedstad i den gamle Egypten og rummer en tredjedel af verdens ...
Marsa Alam - Afbudsrejser til Marsa Alam
Marsa Alam ligger ved Rødehavet og er et ideelt sted at dykke. Her er fantastisk farverige og kilometerlange koralrev. Revene går helt ind til kysten og derfor er der...
Nilkrydstogt - Afbudsrejser til Nilkrydstogt
...
Rødehavet - Afbudsrejser til Rødehavet
Planlægger du en ferie til Rødehavet, er der mange muligheder. Rødehavet har fantastiske koralrev og skibsvrag og mange tager dertil for at dykke. Der ligger mange fe...
Sharm el Sheikh - Afbudsrejser til Sharm el Sheikh
Sharm el sheikh ligger ved sydspidsen af sinaihalvøen imellem det afrikanske kontinent og den arabiske halvø og er Egyptens mest populære og eksklusive ferieby. Sharm El...