Afbudsrejser til Argentina

  • Læs rejseguide
  • Se billeder
  • Andre rejsemål

Argentina

Argentina er et kontrastfuldt land og tegner på den måde et godt billede af Sydamerika overordnet set. Landet strækker sig lige fra tropisk jungle i nord over vidtstrakt pampas og eksotiske strande til barske bjerge og polarområder helt mod syd. Det argentinske folk er - som det er tilfældet med de fleste lande i Sydamerika - én forunderlig smeltedigel af folk fra nær og fjern, og kun naturen er lige så mangfoldig som folkefærdet. Ud over denne gudsbenådede natur møder du på din argentinske ferie helt sikkert også masser af tango, fodbold og ikke mindst saftige, røde bøffer.

Argentina indfinder sig i den sydøstlige del af det sydamerikanske kontinent som det næststørste land efter Brasilien. Når det kommer til natur, kan landet inddeles - faktisk ganske fint - i fire regioner. Andesbjergene, der grænser op til Chile mod vest, det store sletteområde, Grand Chaco i nordvest mod Bolivias grænse, den åbne pampas syd herfor og endelig Patagonien eller "Ildlandet" helt mod syd. Andes-området gemmer foruden en lang række vulkaner blandt andet på Sydamerikas højeste bjerg, Aconcagua, der knejser mere end 7000 meter. Grand Chaca har savanne- og sumpvegetation, og man finder desuden dybe plateaukløfter og store, pompøse vandfald. Pampassen består af flade, træforladte sletter, hvoraf størstedelen lægger kræs til den gigantiske produktion af argentinske kødkvæg. Endelig får du i Patagonien helt mod syd fladtoppede plateauer og høje, ensomme, snetoppede bjerge, et sælsomt dyreliv og en
følelse af omfavnende frihed.

De fleste, der rejser til Argentina, snyder ikke sig selv for et besøg i Foc du Iguazu på grænsen mellem Argentina, Brasilien og Paraguay. Her indfinder sig nemlig verdens største, vandrigeste og suverænt flotteste vandfald, der ikke kan undgå at få de små hår i nakken til at rejse sig. Området omkring vandfaldene har et net af gangstier, der efterlader fine muligheder for at opleve den subtropiske regnskov, der omgiver faldene. Et aldeles andet stykke af Argentinas natur får man, hvis man drager længst mod syd til Patagonien også kaldet Argentinas "Ildland". Her får man storslåede bjergtoppe, som forsvinder ned i det kolde ocean, skove, bugter, søer, gletsjere og et fantastisk fugleliv, der blandt andet byder på pingviner. Ushuaia er Argentinas og verdens sydligste by, og herfra er der sågar forbindelser til Antarktis, hvis man har mod på flere særprægede islandskaber.

Den argentinske hovedstad er et fremragende bekendtskab og et absolut must for alle, der besøger Argentina første gang. Byen kaldes populært "Sydamerikas Paris" og mønstrer fornemme brede boulevarder, storslåede bygningsværker, elegante forretningsstrøg og masser af grønne arealer. Oplev den brølende trafik omkring obelisken på verdens bredeste gade, Avenida 9 de Julio. Stik forbi den maleriske havn, og oplev den karakteristiske, sydlandske stemning. Kom de lokale ved på Plaza de Mayo, byens historiske centrum, der med Argentinas regeringsbygning forener traumer og eventyr for det argentinske folk og Buenos Aires' mere end tre millioner indbyggere.

Man kan også vælge at besøge vinbyen Mendoza, der byder på idylliske vingårde og frugtlunde, alléer med poppeltræer og majestætiske Andestinder. Derudover rummer Mendoza askillige pittoreske, arkitektoniske levn fra byens grundlæggelse i 1500-tallet, der giver dig et uskrømtet blik af glemslens Argentina. God rejse!

Afbudsrejser til Argentina

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.



Copyright © 2007-2019 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.