Afbudsrejser til Capri

  • Læs rejseguide
  • Se billeder
  • Andre rejsemål

Capri, Italien

Capri er uden diskussion én af de mest funklende stjerner i Det Tyrrhenske Hav. Øen, der ligger midt i Napoli-bugten, har på trods af sin beskedne størrelse på blot 10 km2 status som berømtheders og jetsetteres paradis, og der er således en lang række mere eller mindre berømte mennesker, der enten ejer villaer eller et lille feriehus på øen, eller som hvert år drager dertil for at nyde ferien i ro og mag i idylliske omgivelser.

Store dele af øen består af kalkholdig sten, som gennem tiden er blevet formet af vinden og havet til bjergtoppe, skråninger og helt igennem fænomenale landskaber. Det milde og tørre klima sørger for en levende og frodig vegetation med blandt andet skove, appelsinplantager og vinmarker.

Capri er ganske vist kun seks kilometer lang og tre kilometer bred, men der er klemt nogle ganske fantastiske seværdigheder inde på den sparsomme plads. Den lokale havn, Marina Grande, er en stor oplevelse i sig selv med sine hyggelige fiskerbåde og farverige huse bygget op ad de omgivende bjerge, og så er den samtidig udgangspunkt for en række udflugter. Sejl ikke mindst til Den Blå Grotte, øens største turistattraktion og et absolut must-see på en ferie til Capri. Grotten, der blev opdaget tilbage i 1831, er beskrevet af vores egen H.C.Andersen i hans ?Improvisatoren? fra 1835. Sidenhen er grotten anvendt i musik og forskellige film, herunder i Bournonvilles ballet ?Napoli? fra 1842. Desuden er det værd at lægge vejen forbi Kejser Tiberius? villa, Villa Jovis, og Augustus?
Have med bjertoppen Monte Solaro og udsigt til Marina Piccolo, ligesom det kan anbefales at besøge San Michele-kirken og den svenske læge Axel Munthes Villa San Michele i Anacapri med sin overdådige have.

Transport på Capri er noget specielt. Man kan vælge øens minitaxaer og små busser, men sjovt bliver det dog for alvor først, når man tager med tovbane eller stolelift, på scooter eller speedbåd.
Se vores sektion om Afbudsrejser til Italien
Kender du Italien? Italien er ikke bare pizza, pasta og fodboldfeber. Det er det også! Men Italien er ikke mindst fascinerende historie og storslået arkitektur, det er fa...

Afbudsrejser til Capri

Selskab Dato Rejsemål Dg Afrejse Type Hotel Pris
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.

Se flere afbudsrejser til Italien

Copyright © 2007-2019 Afbudsrejser 24


Afbudsrejser 24 - En uafhængig guide til afbudsrejser. Med forbehold for fejlregistreringer og udsolgte rejser.
De enkelte rejser skal bestilles igennem de respektive selskaber.