Afbudsrejser til Fuerteventura
Fuerteventura er den næststørste af de Kanariske Øer. Med sin belligenhed blot 100 km fra Afrikas kyst, er man som gæst næsten garanteret solskin og høje temperaturer året rundt. Øen byder på flere end 150 strande - heraf nogle af Europas allerbedste - langs den mere end 250 kilometer lange kyststrækning. Sammen med frodige, dybgrønne dale med græssende geder og spektakulære, barske vulkanlandskaber, opleves kaos og kosmos i skøn forening, og øen fremstår stærk og som værende i fuldbyrdet harmoni med sig selv.
Strandene er et kapitel for sig selv, og de findes rundt på hele øen. Nogle af de bedste ligger på sydsiden af Jandiahalvøen. Playa de Jandia er næsten 35 kilometer lang og indbyder både til dovne dage i dunbløde sanddyner og vilde surfmanøvrer på blåhvide, brækkende bølger.
Længere mod nord findes Corralejo, hvis natur sjældent er set kønnere. Nyd for eksempel Las Dunas forførende ørkenlandskaber, eller svøm i sindsrolige laguner i vandet ved Playa de Cotillos.
Alle feriebyerne ligger placeret ved kysterne, men vil man opleve lidt af oprindeligheden, er det blot at tage bilen ind i landet, hvor hyggelige landsbyer snoer sig med de snævre grusveje og fortæller myter fra glemte dage. Et er sikkert; på Fuerteventura løber man aldrig tør for oplevelser.
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste rejsetilbud