Afbudsrejser til Lanzarote
Lanzarote er en dejlig ø på størrelse med Bornholm. Du kan ikke komme udenom vulkanerne, der har skabt Lanzarote som er fantastiske at se og du kan komme helt tæt på. Strandene er skønne, og du kan endda vælge imellem 80 forskellige. Der er også rigtig gode muligheder for sportsaktiviteter, såsom golf, tennis, vandsport osv. Der er også masser af seværdigheder, som eksempelvis borgen Castillo de San Gabriel, som blev bygget for at beskytte hovedstaden Arrcife for pirater.
Lanzarote ligger placeret bare ti kilometer nordøst for naboøen Fuerteventura og er således både den nordligste og østligste af de Kanariske Øer. Stedets særegne, brøsige vulkannatur gør øen verdenskendt, og kombinerer du dette "vilde" med de maleriske landsbyer og mælkehvide sandstrande, er du sikret en kontrastfyldt ferieoplevelse, du kun vil have mere af.
Puerto del Carmen er øens største mål for turister. Byen er ikke særlig stor, men her er noget for enhver smag, og for både ung og gammel. Puerto del Carmen mønstrer et utal af hyggelige restauranter, strandcaféer og tapasbarer, foruden lokale boder og moderne tøjforretninger. For de festglade er her, når mørket falder på, et udsøgt udvalg af diskoteker og natklubber, der åbner dørene til både drastisk discodunder og bløde, forførende salsarytmer. For børnefamilier kan varmt anbefales en udflugt til Rancho Texas naturpark, hvor man kan begejstres af synet af vilde tigre, pumaer og forskellige krybdyr.
Kører man et smut ud i landskabet, kan man ikke undgå at føle, man er landet på Månen. Øens skabelse beror således på vulkanaktivitet, og der er flotte rester at se overalt på øen. Drag op i højderne på vulkanudflugt, og nyd et friskt måltid mad grillet på naturlig vulkanvarme, og slå derefter et smut forbi en af de flotte lavagrotter, der med sit flamingofarvespil og sine imponerende klippeformationer, ikke kan afholde de små hår i nakken fra at rejse sig.
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste rejsetilbud