Afbudsrejser til Las Vegas
Las Vegas, også kendt som "Sin City", ligger midt i staten Nevadas ørken og er berømt for at være gamblernes mekka. Las Vegas hovedgade er "The Strip", og her finder du de kæmpe store og overdådige hoteller og kasinoer. På "The Strip" er der gang i den hele døgnet rundt. Aflæg et besøg på kasinoerne eller oplev nogle af de mange shows rundt omkring i byen, hvor hotellerne er bygget op om hver deres tema. Oplev kasinoer som er bygget som miniature udgaver af Venedig og Eiffeltårnet. En af hotellerne har kopieret en hel gade i New York. Om dagen har du mulighed for at slappe af ved hotellets pool og nyde en drink eller en kold og afkølende øl, hvilket kan være tiltrængt idet der det meste af året er temmelig varmt i Las Vegas. Tag også på shoppingtur i de to factory outlets som ligger henholdsvis nord og syd for Las Vegas. Du kan også tage en tur til Las Vegas Stratosphere Towers´ rutschebaner hvor tårnet er 350 meter højt og giver et godt overblik over byen og samtidig et ordenligt sug i maven. Der er også gode muligheder for at tage på udflugter fra Las Vegas. Oplev eksempelvis solnedgangen fra Grand Canyon eller dæmningen Hoover Dam, eller tag på krydstogt på søen Mead.
Vi fandt desværre ingen rejser der matchede dine søgekriterier.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de bedste rejsetilbud